Indsend din video-historie med dine sjove oplevelser eller dine skarpe meninger om livet i Øresundsregionen.
Family & Friends
’Family & Friends’ er et område hvor Broløbets tilskuere (venner, familie, kollegaer, turister mv.) kan opholde sig – et område med oplevelser for børn, unge og ældre.
Legeland
Der er et legeland for børn og andre barnlige sjæle. De mindste kan lege i hoppeborge eller på legepladsen, mens de lidt ældre kan prøve kræfter med en klatrevæg. Derudover sætter SATS fokus på gode motionsvaner for både børn og voksne. Børnene kan også gå på musikalsk opdagelse i dyreriget med bandet Dyr-I-Drift, som vil underholde på scenen. Endelig vil der være trylleri med Trampolina, som laver en masse spændende tryllerier sammen med børnene og desuden underholder med balloner. Send sjove hilsener
Der vil også være mulighed for at sende sjove og opmuntrende hilsener til løberne via MMS og digitale postkort. Man kan eksempelvis vælge at ønske far, mor, veninden, broderen eller naboen en god løbetur ved at sende en MMS til 1204 med teksten ’BRO’i emnefeltet. Så bliver billedet og den personlige hilsen vist på storskærmene på pladsen.Det er også muligt at ønske god løbetur via Lav-Dit-Eget-Postkort-eventen. Her får du taget et billede af en professionel fotograf foran en flot postkort-baggrund, hvor der er mulighed for at håndskrive en personlig hilsen. Postkortet bliver vist på storskærmene på pladsen.
Lav din egen kakao
Man kan besøge klimateltet og lære om energi på den sjove måde. Her kan man lave sin egen kakao med flødeskum ved selv at cykle energi frem til piskeren og vandkogeren. Eller man kan mærke den store forskel det er, at cykle energi frem til henholdsvis en glødepære og en energisparepære. Øko-kaffe og is
Hele dagen er det muligt, at nyde en god, økologisk kaffe fra Kent Kaffe, en lækker pølse fra grillen eller køle af med is fra ParadIS. Musik
Derudover vil der i løbet af dagen være forskellige musikalske indslag på scenen fra Alberte, Mads Langer og Dyr-I-Drift.Se den uklippede version af Ulf Sundströms vision om Staten Oresund. Kønt? Nej. Tankevækkende? Absolut!
Øresundsregionens jubilæum markeres med et symbol, som arrangører og udgivere er velkomne til at benytte.






